Blogindlæg

Ingrediens fokus: Snegleslim

Sneglemucin reparerer hudskader, opstrammer huden, øger kollagenproduktionen, mindsker akne-ar og lette pigmenteringer. Dens naturlige antibakterielle egenskaber bekæmper også bakterier, der forårsager akne samt mindsker irritation og udbrud.

Fallback Contact
Af Demet Karaca, produktspecialist · Opdateret d. 3. august 2023
Cosrx advanced snail mucin power essence aspect ratio 800 600 800x588

Hvad er snegleslim?

Når vi snakker om skønhedsprodukter, og især produkter til ansigtet, så må vi erkende, at der hele tiden dukker nye trends og tendenser op. Det er en branche i rivende udvikling, og der bruges mange penge på at forske i nye ingredienser og sammensætninger, så du kan få de bedste produkter til dit ansigt. En af disse nye ingredienser er snegleslim – eller snail mucin – som er blevet introduceret til vestlig hudpleje via Sydkorea. Sydkorea er et land, der på mange måder er lysår foran os når det kommer til hudpleje, og vi kan være sikre på, at når et produkt kommer fra dem, så er det godt!

Selve snegleslimen er dog ikke opdaget i Sydkorea. Det skete i Chile i 1980’erne, hvor arbejdere på en sneglefarm opdagede, at deres hænder og hud var utroligt blød – hvilket ledte til udviklingen af den chilenske sneglecreme, Elicina. Det skulle dog tage mange år før slimet fra et af skovens mindre populære dyr gjorde sit indtog i vores hudplejerutiner. Her er der flere velkendte mærker, som nu fører produkter hvori snegle slim indgår. Både Mizon, Cosrx og Benton forhandler produkter, som efterhånden er blevet nogle af deres bestsellere. Så selvom snegle slim ikke lyder indbydende til at starte med, så er det værd at kaste sig ud i!

Creme med snegleslim og mange andre produkter

Som nævnt er der flere producenter, som har produkter i deres sortiment, som indeholder snegleslim eller snail mucin. Disse produkter fordeler sig på de 10 forskellige trin, som du kender fra koreansk hudpleje. Det vil sige, at du kan vælge hvor i rutinen du vil tilføje din snegleslim! Her vil konsistensen også variere, da der er stor forskel på hvordan en toner og et serum kan være i konsistens. Så er du skeptisk overfor en for slimet konsistens på dit produkt, så vil vi anbefale at du stræber efter en mere vandet variant som eksempelvis en toner eller en cleanser.

Snegleslim effekt - det er ren magi

Hvad er det så der gør, at snegleslim er så effektivt for vores hud? Jo, ser vi nærmere på hvad slimen består af, så dukker der en række velkendte ord op. Slimen indeholder hyaluronic acid, glycolic acid og zink. De to første er du højest sandsynligt stødt på mere end en gang, især på siden her, hvor den sidste typisk vil være at finde på glas og bøtter på det lokale apotek i form af kosttilskud. Men disse tre ingredienser udgør simpelthen den hellige treenighed, som giver snegleslim sine kræfter.

  • Hyaluronic acid har fugtgivende egenskaber, og hjælper med at støtte din huds egen barriere, så den bedre kan holde på fugten. Det gør denne ingrediens ideel til alle os, der bor i et klima som det danske.
  • Glycolic acid er med til at stimulere kollagenproduktionen, som blandt andet er med til at holde rynker og fine linjer på afstand. Samtidig hjælper dette med at give dig en ungdommelig glød.
  • Zink har anti-inflammatoriske egenskaber, som kan hjælpe mod irritation af huden.

Ved et dagligt brug af produkter, der indeholder snegle slim, kan du forvente en fugtet hud, som har en ungdommelig glød, høj produktion af kollagen og minimal irritation.

FAQ om snegleslim