Blogindlæg

surisuri's mini guide til rosacea

Efter mange henvendelser vedrørende rosacea fra vores kære følgere og kunder hos surisuri, har vi lavet en mini-guide til at forstå hudsygdommen rosacea, samt komme rundt om typiske rosacea triggere, som kan holde rosacea udbrud nede.

Fallback Contact
Af Demet Karaca, produktspecialist · Opdateret d. 16. april 2024
Design uden navn 2

Hvis du lider af rosacea, har du måske opdaget, hvor svært det kan være at finde hudplejeprodukter, der kan berolige din hud.

Den gode nyhed er, at koreansk hudpleje tilbyder flere forskellige produkter med aktivt lindrende og anti-inflammatoriske egenskaber, som kan give lidt kærlighed, lindring og omsorg til din hud.

Rosacea er en tilbagevendende hudlidelse defineret af rødme og betændelse i huden, almindeligvis i ansigtet. Du vil normalvis ikke slippe helt af med Rosacea, men ved hjælp af gode rutiner, kan du holde rødmen nede.

Det er vigtigt at forstå, at hud er forskellig, og det som virker for andre, virker måske ikke i samme grad for dig. Nøglen er at prøve forskellige hudplejeprodukter for at se, hvilke der fungerer bedst for dig.

De bedste K-beauty produkter til rosacea inkluderer normalt disse potente ingredienser, som vi også vil have fokus på i mini-guiden til produkter:

  • Grøn te
  • Honning, Propolis eller Royal Jelly
  • Centella Asiatica
  • Cica-aktiver
  • Aloe Vera
  • Tea tree ekstrakt
  • Panthenol

I denne guide vil vi komme ind på typiske rosacea triggere såsom livsstil, kost og miljø, samt gode råd til hudplejeprodukter, som kan mindske rødme og inflammation.

Rosacea – kort fortalt

Rosacea er en kronisk betændelsestilstand i huden, som har typiske tegn og symptomer som:

  • Rødme i huden, typisk centreret på kinder og næse

  • Tør, skallende, ru og kløende hud

  • Synlige blodkar

  • Blusset, hævet og/eller brændende og stikkende fornemmelse på huden

  • Sensitiv hud der reagerer let på sollys, hudplejeprodukter og kosmetik

  • Akne-lignende udbrud som ligner små blærer eller bumser

2 typer rosacea – de mest almindelige

I dette indlæg har vi fokus på to forskellige typer af rosacea, som er de mest almindelige:

1. Erythematøs og telangietisk Rosacea, som viser sig ved kraftige rødmeudbrud i ansigtet, typisk centreret i midten (kinder og næse) med synlige blodkar, varm og sensitiv hud.

2. Papuloustuløs Rosacea, som viser sig ved mere permanent rødme blandet med akne-lignende udbrud (bumser, små blærer, knopper m.m.) og ekstrem følsomhed.

Begge typer af rosacea skal behandles på samme måde gennem milde men effektive plejeprodukter, der fugter, beroliger og styrker hudbarrieren.

Faktorer, der kan trigge begge typer af rosacea

Da rosacea er en tilbagevendende hudtilstand, er det utrolig vigtigt at se med holistiske øjne og en helhedsorienteret tilgang til at forebygge rosacea-udbrud. Vi har hver især forskellige kroppe og er derfor også modtagelige overfor forskellige faktorer på hver sin måde. Derfor er det en rigtig god ide, at eksperimentere med nedenstående faktorer i længere perioder for at blive klogere på kroppens reaktioner.

Vi har udarbejdet et skema, der både viser typiske rosacea triggere og generelle tips til at forebygge rosacea udbrud.

Rosacea triggere

Faktorer, der kan forværre rosacea

Kosmetik

– Forkerte Hudplejeprodukter
– Hårspray, shampoo m.m.
– Makeup

Undgå:

– Udtørrende og irriterende alkoholer, sæbe, parfume, glycolsyre og mælkesyre
Sodium laurel sulfate som typisk findes i shampoo og balsam
– At bruge hårde materialer som børster, svampe og vaskeklude i ansigtet
– Hårde skrubs med korn

Kost

– Koffeinholdige drikke
– Alkohol
– Stærkt eller krydret mad
– Raffineret sukker og hurtige kulhydrater

Tip:

– Fokus på anti-inflammatorisk kost, herunder grønsager, frugt, nødder, kerner, fisk og koldpressede vegetabilske olier. 
– Masser af vand 

– Undgå chilli, ingefær og kanel

Aktiviteter

– Varme bade, sauna og dampbad
– Ekstrem varmedannelse gennem hård motion

Tip:

– Undgå for lange bade og bad altid i lunkent vand
– Moderat motion og gerne i små bidder og pauser

Vejrforhold

– Sollys/UV-stråling
– Varmt og koldt vejr
– Fugtigt vejr

Tip:

– Fokus på gode solcremer med minimum SPF 20, dog gerne højere.
– Kig efter fysisk solfilter (ingrediens: titanium dioxid/zinkoxid). 

– Undgå solbadning og lange ophold i solen.

Mentalt helbred

Psykiske faktorer såsom stress og angst

Rosacea hudpleje guide

Når man døjer med rosacea, er det ikke ligegyldigt, hvilke hudplejeprodukter man anvender på huden. Forkert valg af produkter og ingredienser kan nemlig gøre tilstanden værre, og omvendt, kan de rette hudplejeprodukter være en vigtig brik, som kan dulme og forbedre hudens udseende. Uanset om du har svær eller mild grad af rosacea, er din daglige hudplejerutine utrolig vigtig - for nogen kan det endda være helt afgørende hvilke renseprodukter, cremer og serumer m.m. som huden kommer i kontakt med.

Less is more

Når man har rosacea er det første vigtige step, at du skal undgå at ”overpleje” din hud.

Dit nye mindset skal være – less is more! Hvis du hidtil har brugt mange forskellige cremer, toners, essenser, serums, masker, peelinger, børster, skrubbecremer m.m. skal du prøve at skære ned til de mest essentielle plejeprodukter, for ikke at irritere huden mere end nødvendigt.

Håndpluk dine foretrukne produkter

Vi har gjort alt forarbejdet for dig – tjekket ingredienslister, undersøgt produkterne nøje og udvalgt de bedste ingrediens-sammensætninger, som kan være med til at berolige huden, mindske rødme og irritation.

Vi har medtaget flere forskellige hudpleje-trin og tilhørende produkter, så du kan sammensætte din helt egen og foretrukne rutine. Vi anbefaler at du udvælger 4-5 produkter i hver sin kategori og kan altid eksperimentere med andre trin/produkter, når dine produkter er færdige eller hvis du synes, du hellere vil prøve noget andet i stedet. But keep it simple! Og husk altid at lave en patch-test på huden, inden påføring af produkterne på større hudområder.

Trin 1: Oliebaseret rens + Trin 2: Vandbaseret rens

Din rens skal altid være mild og uden SLS’er. Desuden kan det være en god ide, at anvende et renseprodukt, der er tæt på hudens eget pH-værdi som ligger mellem 5-6 – dette benævnes ofte som ”pH balancerende” i produktbeskrivelsen i vores shop. Du kan både bruge en oliebaseret rens eller en vandbaseret rens afhængig af hvad din hud bedst kan lide. Vi anbefaler at du vælger ét renseprodukt og undgår dobbeltrensning, for at holde din hudplejerutine så simpel som muligt.

Trin 3: Eksfoliering

Selvom du døjer med rosacea, er det en god ide at eksfoliere huden, for at fjerne døde hudceller og snavs, der gemmer sig dybt i porerne. Dog skal du være opmærksom på følgende:

  • Undgå mekanisk eksfoliering som scrubs med korn eller hårde materialer som børster og svampe. Din hud er for sensitiv til disse mekaniske alternativer og kan fremprovokere udbrud, irritation og rødme.
  • Vælg milde og kemiske eksfolieringer, der ikke indeholder AHA og salicylsyre, som kan være skrappe mod sensitiv hud. I stedet skal du anvende produkter med PHA. PHA har en god evne til at eksfoliere huden uden at skabe irritation.

Trin 4: Toner

Hvis du oplever at din hud er fedtet og kan have tendens til at udvikle bumser/hudorme i forbindelse med rosacea, kan det være en god ide at anvende en antibakteriel toner med naturlige desinficerende ingredienser, som tea tree og grøn te samt beroligende aktiver som cica-ingredienser.

Trin 5: Essens

Føles din hud tør/stram og har du områder, med begyndende tørhedslinjer, kan du erstatte din toner med en essence, som vil virke ekstra fugtgivende. At bruge en essence lige inden serum, kan give et ekstra løft i hudens fugtdepoter og forbedre optagelsen af de næste produkter i din hudplejerutine.

Trin 6: Serum

En rosacea-hud trænger til masser af fugt og næring. Dette skyldes at rosacea-udbrud medfører en defekt i hudbarriere som desværre fører til mere fugttab end normalt. En hud der er dehydreret bliver mere tør, skallende, kløende – og derfor mere irriteret. Samtidig kan det også forværre rosacea-typen: papulopustuløs Rosacea, da en dehydreret hud, kan fører til en overproduktion af hudens sebum (talg) som vil prøve at ”udligne” fugtniveauet, og dermed tilstoppe porerne og skabe urenheder.
Derfor skal du gå efter serums, som er fyldt med fugtbindende ingredienser, der samtidig er mild, uden kedelige kemikalier og parfume.

Trin 9: Ansigtscreme

Dagcreme

Rosacea kan desværre medføre en svækkelse af hudbarrieren som giver et større vandtab. En svækket hudbarriere har brug for styrkende ingredienser, som genopbygger hudbarrieren og samtidig fylder huden med fugt. Serummer er rigtig gode til at trænge dybt ned i huden, og levere nærende ingredienser til de dybere hudlag, mens cremer fugter, nærer og er bedre til at danne en barriere på overfladen af huden, som beskytter mod ydre irritanter samt fugttab. Cremen skal samtidig have anti-inflammatoriske egenskaber, som er med til at berolige huden og forebygge følsomhed.

Natcreme

Om natten arbejder huden ekstra meget og det er specielt nattetimerne, hvor huden regenerer sig selv og reparerer alle udefrakommende stressfaktorer. Derfor er en natcreme et super godt valg, da det vil hjælpe huden med regenereringen og du vil derfor opleve en bedre effekt af din hudplejerutine mod forebyggelse af rødme og irritation.

Trin 10: Ansigtssolcreme

Solcreme er et must for alle, og ikke kun hvis man er ramt af rosacea. Men hvis du døjer med rosacea, er det en smule mere kritisk, hvis du ønsker at forebygge rødme og irritation! UVA-stråler går ned i de dybere lag i huden (læderhuden) og gør skade på bl.a. kollagen mens UVB-stråler kan give forbrændinger. UV-stråler skaber frie radikaler i huden, som kan medfører abnorme blodkar i det øverste hudlag. Alt dette kan være med til at forværre udseendet af rosacea, hvor huden vil fremstå mere rød og inflammeret. Derfor er det vigtigt, at du vælger en solcreme, der både beskytter dig mod UVA- og UVB-stråler, samt har en høj solfaktor. Solcremen skal være med mineralske/fysiske filtre, som ligger sig på hudens overflade og reflekterer solens stråler. Kemiske filtre trænger nemlig ind i huden og reagerer med UV-strålerne, som skaber varme som biprodukt hvilket er no-go for rosacea!

Intensiv pleje med en ansigtsmaske 2 gange om ugen

En maske giver intensiv pleje på ultrakort tid, som kan være god at have med i hudplejerutinen. Gå efter beroligende og fugtgivende masker, som kan lindre den sarte hud. Honning, tea tree og cica-aktiver er ingredienser, der er utrolig multitaskende og er kendt for deres anti-inflammatoriske, rødmereducerende og lindrende egenskaber. Maskerne vil også give lidt ekstra glød til træt og stresset hud. Brug gerne maske 1-2 gange i ugen.

BB Cream

En BB creme kan være god til dig, der ønsker at udjævne hudtonen og dække lidt af den røde hud. BB cremer er ikke ligeså tunge som almindelige foundations, hvilket kan være et bedre valg til dig med rosacea. Samtidig er de fyldt med nærende og fugtgivende ingredienser, som vil pleje den sarte hud under make-up’en.

Vi håber at denne mini-guide kan hjælpe dig lidt hen af vejen, og har sat tanker i gang i forhold til forskellige faktorer der kan trigge rosacea-udbrud. Vi er altid klar til at vejlede og rådgive hvis du har yderligere spørgsmål i forhold til rosacea og din hudplejerutine.

Kontakt info@surisuri.dk for yderligere spørgsmål.

Disclaimer: Hvis du har medicinske spørgsmål omkring din hudtilstand, skal du tale med din hudlæge. Dette blogindlæg understøttes af videnskabelige viden og erfaringer, og er blot en guide til oplysning, selvhjælp og gode hudplejerutiner til hud med rosacea. Indlægget er dog ikke en erstatning for professionel og medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling.