Jumiso PORE-REST er en vegansk hudplejeserie, der er særligt udviklet til at pleje kombineret, fedtet og uren hud. PORE-REST serien indeholder både vandopløselige og fedtopløselige syrer, som effektivt fjerner døde hudceller, snavs og dybe ophobninger i porerne, så risikoen for tilstopning og udvikling af bumser reduceres. Betændelsestilstande og akne-bakterier mindskes og hudens fugt- og talgbalance optimeres betydeligt.
En eksfolierende ansigtsrens med BHA (salicylsyre) som stjerneingrediens, der virker peelende på hudoverfladen og samtidig trænger dybt ind i porerne, som kan være tilstoppet af hudplejerester, fedt, snavs og bakterier. Salicylsyre dræber akne-forårsagende bakterier og er antiseptisk og anti-inflammatorisk, som er fantastisk til at reducerer rødme, udbrud og irritation. Dens talgbalancerende egenskaber har en effektiv virkning på forstørrede porer i det lange løb, da porerne vil synes mindre ved kontinuerligt brug.
Cleanseren indeholder nærende moringa olie, som beskytter og virker fugtbevarende, mens gurkemejeekstrakt har opklarende og lysnende egenskaber på farveforskelle, milde akne-ar, pigmenteret og ujævn hud. Efterlader huden blød, frisk og gennemfugtet.
Fri for parabener, silikone, sulfater, mineralolie, udtørrende alkoholer og parfume.
Velegnet til alle hudtyper der ønsker at minimerer urenheder.
150 ml.
Lee Ha Jung Jørgensen (verificeret ejer) –
Fik anbefalet denne rens, da jeg døjer med urenheder. Det er helt tydeligt at den arbejder på højtryk. Den har en lækker cremet konsistens og er utrolig drøj i brug. Den er dog en lidt skrap til min hudtype og min hud føles en smule udtørret efter brug. Den har dog hjulpet lidt med mine urenheder, så jeg kunne godt finde på at investere i den igen med en ekstra fugtgivende ansigtscreme efterfølgende.
Rebekka Consuelo Eið (verificeret ejer) –
Denne rens har virkelig lagt ro på min hud. Jeg har normal til fedtet hud med tendens til hudorme og bittesmå hvide knobber. Denne rens har det som de andre forklarer i konsistensen, men derudover så går den faktisk i dybden og renser og holder min hud god i længere tid end flere andre produkter har formået. Jeg har ikke flere hudorme og så er de hvide knobber næsten 100 % væk. Jeg er så glad for det og jeg skal til at købe min næste dunk nu efter ca 10 måneders brug. Så den er mega drøj!
Sanne Jensen (verificeret ejer) –
En dejligt ansigsvask, uden perfume og drøj i brug.
Min 16 årige søn er stor fan og den afhjælper urenheder og acneudbrud. Han bruger en god essence fra corx bagefter og ansigtscreme i samme serie som ansigtsvask. Det har virkelig hjulpet på hans hud.
Rikke Trampedach (verificeret ejer) –
Den bedste rens ever!!! Kan tydeligt mærke og se en forskel! Jeg er fan:-)
Josephine Nyrop-Larsen (verificeret ejer) –
Synes det er en dejlig mild rens til daglig brug og så er den duftfri som jeg vægter højt!
Anne Davidsen –
Fik denne rens i min boks. Jeg er overrasket over hvor god den er!
Den står i badet og både min mand og jeg bruger den. Den har en mega lækker konsistens og er så dejlig at komme på huden. Jeg skummer den godt op og lade den lige sidde et min. Tids. Huden føles meget rens og afrenset efter denne, uden at den får huden til at virke tør. Faktisk er det sen rens hvor jeg synes man, har den bedste fornemmelse af at huden er HELT ren bagefter. Klart en jeg kommer til at købe igen. Den er meget drøj i brug. Jeg kan dog bedst lide produkter med duft og det er der ikke i denne men den vinder på alt andet, så lige her er det lige meget.
Karoline Mathilde Majgaard –
Den her rens er lidt skrap til min tørre kombinerede hud, men jeg tror hvis man har mere fedtet og uren hud, at så er den helt perfekt. Rigtig god mod forstørrede porer også. ☺️
skrajo –
Jeg døjer med uren hud, og dette er den eneste ansigtsrens jeg har prøvet som faktisk får min hud til at føles tør og mat efter brug. Kan klart anbefales.
Tanja R. –
Jeg modtog denne facial cleaner i K beautyboksen og den er nu favoritten herhjemme ( min teenage datter kan heller ikke holde nælderne fra den ). Den har ikke bare den lækreste cremede konsistens og er enormt drøj i brug, men føles desuden luxuriøs at bruge og efterlader huden ren og blød. Og så har haft den vildeste effekt på mine porer, som altid har været forstørret på især mine kinder. De er synligt formindskede og huden virkere “strammere”.