Den fine surisuri toilettaske er perfekt at tage med på ferie og indeholder alt det nødvendige du skal bruge. I de fleste af størrelserne vil der være nok produkt til en uges tid 🙂 Fyld evt. selv op med serum, solcreme mm.
Toilettasken er også rigtig god til dig der ønsker at prøve nogle af vores produkter inden du køber full size.
Heimish; All Clean Balm 7 ml.
Et oliebaseret renseprodukt lavet på naturlige, parabenfri og hyperallergivenlige olier. Denne anmelderroste rensebalm fjerner selv den mest genstridige makeup/øjenmakeup, solcreme samt overskydende olie fra huden og efterlader din hud blød og fugtet. Rensebalmen er fri for syntetisk parfume og lavet på helt naturlige ingredienser.
Den faste balm transformeres til en blød og let olie, som efterlader huden renset men fugtet. Den er efterfølgende let at vaske af med lunkent vand.
Fri for parabener, silikone, sulfater, mineralolie, udtørrende alkoholer og syntetisk parfume
Kan anvendes af alle hudtyper.
7 ml.
Heimish; All Clean Green Foam 30 ml.
En let og mild pH-balanceret renseskum, der skånsomt renser huden for snavs og andre urenheder. Efterlader huden blød og fugtet. Indeholder centella asiatica og witch hazel, der har helende og beroligende effekt på huden.
Fri for parabener, silikone, sulfater, mineralolie, udtørrende alkoholer og parfume.
Kan anvendes af alle hudtyper, men er specielt god til sensitiv, uren og kombineret hud.
30 ml.
Mizon; Hyaluronic Acid Shebet Peeling Scrub 2 stk.
En fugtgivende og eksfolierende scrub, der er pakket med mælkeproteiner, 3 typer hyaluronsyrer og 40% dybderensende natrium bicarbonate, som fjerner døde hudceller, opløser snavs i porerne og fremmer en glattere hudtekstur. Pakken indeholder 24 stk. individuelt indpakkede scrubs, som gør dem praktiske og yderst velegnet at have med på rejsen eller i weekendtasken.
Med 3 typer hyaluronsyre som varierer i størrelse og gennemtrængelighed, vil huden få et dybdegående fugtboost, som hæver fugtniveauet fra inderst til yderst.
Derfor er denne scrub særlig god til dig der døjer med tør, ru og dehydreret hud, der har tendens til at udtørre i løbet af dagen. Kombineret med mælkeproteiner vil huden samtidig fremstå glattere og mere jævn. Proteinerne sikrer samtidig en god beskyttelse på hudbarrieren, der mindsker fugttab.
Mizon Hyaluronic Acid Sherbet Peeling Scrub giver øjeblikkelige og mærkværdige resultater, der får tør, kedelig og ujævn hud til at stråle på ny. Efterlader huden ren og frisk med opkvikkende menthol, dejlig blød, glat og mere modtagelig overfor den efterfølgende hudpleje.
Fri for parabener, silikone, sulfater, mineralolie og udtørrende alkoholer. Dermatologisk testet
Velegnet til alle hudtyper særligt tør hud.
2 stk.
Isntree; Hyaluronic Acid Toner Plus 20 ml.
Isntree gør det igen – en opgradering af et af deres mest populære produkter, Hyaluronic Acid Toner er nu udkommet i en PLUS version, og er reformuleret med 5 forskellige hyaluronsyrer, der varierer i størrelse og molekylevægt. De forskellige størrelser af hyaluronsyrer skaber en effektiv og dybere absorbering af fugt og næring i huden. En ægte fugtbombe til den fugttørstige, tørre og sensitive hud!
Udover den hyaluronsyre-berigede formulering er toneren yderligere fyldt med fugtighedsbevarende ingredienser, som glycerin og aloevera juice, der suger fugt og samtidig danner en barriere, der fastholder fugten i huden.
Toneren indeholder MultiEx BSASM Plus, som er en patenteret ingrediens, der består af en sammensætning af 7 forskellige typer planteekstrakter: grøn te der tilfører huden masser af antioxidanter, lakridsrod der virker anti-inflammatorisk, kamille der virker beroligende, rosmarin der virker rensende og opstrammende, japansk pileurt der har anti-age egenskaber, centella asiatica der fremskynder celledelingen, samt havestokrose der blødgører og hydrerer huden.
Med Hyaluronic Acid Toner Plus får du derfor en yderst effektiv toner med mange forskellige egenskaber.
Fri for parabener, silikone, sulfater, mineralolie, udtørrende alkoholer og parfume.
Kan anvendes af alle hudtyper, men er specielt god til tør og sensitiv hud.
20 ml.
Pyunkang Yul; Essence Toner 30 ml.
Denne essens/toner indeholder 91% astragalus membranaceus root extract, der tilfører huden ny energi og hjælper med at genopbygge og hele. En fantastisk, intens hydratiserende formel designet til at levere næringsfyldt fugt til huden.
Fri for parabener, sulfater, mineralolie, silikone, udtørrende alkohol og parfume.
Kan anvendes til alle hudtyper, men er speciel god til sensitiv og dehydreret hud.
30 ml.
Pyunkang Yul; Moisture Serum 9 ml.
En fugtgivende serum, der vedligeholder hudens olie-fugtbalance og forebygger udtørring. Denne serum er tilført Barberry root ekstrakt, som reducerer hudens temperatur og beroliger irriteret hud. Samtidig er der tilført olivenolie, der giver en intens fugtgivende effekt og forebygger tørhed.
Fri for parabener, sulfater, mineralolie, udtørrende alkohol og parfume.
Kan anvendes til alle hudtyper, men er speciel god til sensitiv, kombineret, normal og dehydreret hud.
9 ml.
Mizon; Joyful Time Essence Mask – Hyaluronic Acid 1 stk.
Joyful Time Essence er en serie med 16 forskellige sheetmasker fra det innovative k-beauty brand Mizon. Maskerne er skræddersyet til forskellige hudtyper og hudproblematikker, og kan kombineres på kryds og tværs afhængig af behov og ønsker. Maskerne indeholder naturlige ekstrakter fra planter, blomster og frugter som udgør en gelmatrix, der giver en jævn fordeling af aktiver, som absorberes effektivt i huden. Maskernes ergonomiske design og klæbeevne, sikrer en god passeevne som føles komfortabel ved brug.
‘Hyaluronic Acid’ masken er formuleret med et af de mest populære fugtbindere, hyaluronsyrer, som giver en intens hydrering og genopbygger fugtbarrieren, så huden bevarer et optimalt fugtniveau gennem hele dagen. Hyaluronsyrers øjeblikkelige virkning vil forvandle tør og mat hud til en strålende hud med masser af fylde og smidighed. Essencen er beriget med chiafrøolie som er rig på
antioxidanter og har samtidig en unik fedtsyrerprofil, der vil danne en beskyttende barriere på hudoverfladen.
Luksusingrediensen kollagen, er en stærk anti-aging komponent, som virker opstrammende og fremmer en sund og spændstig hud ved kontinuerlig brug.
Fri for parabener, silikone, sulfater og mineralolie.
Anbefales til alle hudtyper.
1 stk.
Petitfee; Gold Hydrogel Eye Patch 2 stk.
Fugtgivende og opstrammende øjenmasker der har en forbyggende effekt på fine linjer og andre aldringstegn.
Gold Hydrogel Eye Patch tilfører huden flere mængder af koncentrerede ingredienser såsom guld, ginseng, kollagen og rosenvand.
Fri for sulfater og silikone
Kan anvendes af alle hudtyper
2 stk.
Pyunkang Yul; Nutrition Cream 20 ml.
En dybt nærende og fugtgivende ansigtscreme formuleret med over 20 forskellige naturlige ekstrakter, der vil virke anti-inflammatoriske, barrierereparerende og fugtbevarende.
Cremen smelter smukt ind i huden uden at efterlade den fedtet og en sund og naturlig glød. Huden vil føles fugtmættet i mange timer efter påføring.
Fri for parabener, sulfater, mineralolie, udtørrende alkoholer og parfume.
Kan anvendes til alle hudtyper, men er speciel god til normal til tør, irriteret, rød og moden hud.
20 ml.
Jumiso; Super Soothing Cica & Aloe Sunscreen 5 ml.
Jumiso Super Soothing Sunscreen er en lindrende solcreme med fysiske solfiltre som zinkoxid. Solcremen er ideel til dig, der døjer med sensitiv hud og har tendens til rødme eller irritation. Indeholder en mild formular, der er blid og skånsom mod huden. Efterlader huden beroliget med en afstressende og barrierebeskyttende effekt.
Solcremen har en bredspektret formular med SPF50+ og PA++++, som både beskytter mod UVA-stråler der forårsager celleskader og tidlig ældning af huden, samtidig med, at den beskytter mod UVB-stråler der forårsager solskoldning.
Sammen giver de fuld beskyttelse, og skåner huden mod fotoældning som giver tidlige rynker og slap hud.
Indeholder Aloe vera ekstrakt og lægeurten centella asiatika, som vil dæmpe inflammation, afkøle og lindre, så huden føles beroliget, fornyet og afslappet. Aloe vera har samtidig helende effekt, som går ind og understøtter hudens cellefornyelse og efterlader huden gennemfugtet, elastisk og blød.
Fri for parabener, sulfater, mineralolie, udtørrende alkoholer og parfume
Velegnet til alle hudtyper.
5 ml.
Jumiso; Waterfull Hyaluronic Acid Sunscreen 5 ml.
WaterFull Hyaluronic Acid Sunscreen er en fugtgivende solcreme med kemiske filtre, som trænger hurtigt ind i huden uden at efterlade et hvidt skær. Solcremen er dejlig letvægtig med en vandbaseret formular, som gør, at cremen ikke føles tung og klæbrig. Efterlader huden med en fantastisk hydreret og frisk fornemmelse.
Solcremen er bredspektret med SPF50+ og PA++++, som både beskytter mod UVA-stråler der forårsager celleskader og tidlig ældning af huden, samtidig med at den beskytter mod UVB-stråler der forårsager solskoldning. WaterFull Hyaluronic Acid solcreme er skræddersyet til alle hudtyper, der ønsker at forebygge tidlige rynker og holde huden sund og spændstig!
Indeholder fugtgivende hyaluronsyrer og glycerin, som binder og fastholder fugten, og efterlader huden silkeblød og glat.
Solcremens indhold af niacinamid balancerer hudens talgproduktion, mindsker porerstørrelsen, ensarter og udglatter huden.
Fri for parabener, sulfater, mineralolie, udtørrende alkoholer og parfume.
Velegnet til alle hudtyper.
5 ml.
Toilettasken måler cirka 21×18 cm.
Monica Laurent (verificeret ejer) –
En rigtig god måde at prøve produkterne af på , når man ikke har prøvet koreansk produkter før , er virkelig god til tør hund .
Man får 10 forskellige produkter med en lille guide med , hvordan man skal bruge produkterne .
er ikke sidste gang jeg har bestilt sætte , da det er i rejse størrelse …
Andrea Madzaric (verificeret ejer) –
En rigtig god starter-kit for en som ikke har så meget erfaring med koreansk hudpleje, og som døjer med tør og sensitiv hud. Du får en lille Korean 10 skincare steps i en lille sød toilettaske – og de kommer allesammen i rejsestørrelser, så det er så nemt at have med på rejsen! Jeg er total stor fan af alle produkterne!