Vi har som noget nyt i år sammensat en super lækker kombineret jule/adventskalender til jer. Det betyder at kalenderen indeholder 24 gaver fordelt i 4 store skuffer med forskellige temaer. Du kan selv bestemme om du ønsker at bruge den som en julekalender eller en adventskalender, enten ved at trække 1 gave op af skufferne hver dag frem til juleaften, eller om du åbner en hel skuffe m. 6 gaver hver søndag i advent.
Kalenderens indhold kan anvendes af alle hudtyper og vil være en variation af spændende nyheder og surisuri favoritter indenfor både full size produkter og deluxe minis. Skufferne gemmer på alt fra fugtgivende hudpleje, smuk makeup og lækker hår- og kropspleje (dog mest hudpleje), der giver skøn selvforkælelse hver dag frem til jul.
Hver skuffe har sit eget tema: Skuffe 1 indeholder “Winter Essentials” – skuffe 2 får dig i “Christmas Spirit” – skuffe 3 sørger for “Let’s Sparkle” – skuffe 4 ønsker dig en “Happy Holidays”. Der vil være produkter fra populære mærker som Mizon, Axis-Y, Heimish, Hygggee, Etude House, Rom&nd mm.
Indhold: 10 full size produkter (4 makeup produkter), 4 sheetmasker/næsemasker + 10 deluxe minis.
Samlet værdi: 1600 kr.
Anne (verificeret ejer) –
En af de bedre julekalender og god værdi for pengene ( der var af værdi for ca 1620kr så over de 1600kr som lovet) men var en smule skuffet
Over at der ingen solcreme var i og synes der var lidt mange typer af masker. Kunne være rigtig fedt hvis der var ihvertfald et produkt fra hver af de 10 steps.
Maja Dinesen (verificeret ejer) –
Spændende at man får prøvet en masse forskellige ting, men der er mange små prøver, så prisen er i den høje ende. Men bestemt sjovt at prøve..
Ida Marie (verificeret ejer) –
En meget fin kalender med mange spændende produkter. Måske prisen er lidt høj, taget i betragtning af at de fleste produkter er i prøve størrelse. Til gengæld får man prøvet en masse produkter af.
Maria Borup (verificeret ejer) –
Er SÅ begejstret for min julekalender. Det er de fineste små ting der er i indtil videre!
Kathrine (verificeret ejer) –
Vi er kun ved d. 13 december og jeg kan allerede nu sige, at det er den bedste julekalender jeg har haft til dato. Alt hvad der har været i, har været i ordenlige størrelser, selv minis. Den skuffer på ingen måde. Det værste ved den er, at jeg skal ind og søge på hvordan de forskellig produkter anvendes på hjemmesiden, hvilke gør at jeg bliver fristet til at købe noget nyt 🧡