

Madagascar Centella Poremizing Light Gel Cream
En kølende, lindrende og fugtgivende gelcreme fra Poremizing serien, som er en samling af poreminimerende hudplejeprodukter tilsat nærende og naturligt rensende pink himalaya salt. Serien er skabt til at pleje og behandle de grundlæggende årsager til forstørrede porer, ved at fjerne døde hudceller og overskydende talg som kan hobe sig op og udvide porestørrelsen.
Serien har en rensende effekt, som tømmer porerne fri for snavs og forebygger mod fremtidige tilstopninger, som vil holde porerne rene og mindske porestørrelsen ved kontinuerligt brug. Poremizing Light Gel Cream er en letvægtig gelcreme, som trænger hurtigt ind i huden og efterlader den hydreret og opfrisket.
Med beroligende ingredienser som aloe vera, centella asiatika og allantoin, vil gelen virke rødmereducerende og afstressende. Tea tree ekstrakt, lavendel og heksehassel forebygger dannelsen af bumser og hudorme samt har de en stærk anti-inflammatorisk effekt, der går ind og lindrer hudproblemer som forårsager kløe og irritation.
Takket være niacinamid, får huden tilført en alsidig pleje, der både optimerer hudens fugt- og fedtbalance, forbedrer hudens teint og tekstur, bidrager til en klarere og mere ensartet hud samt styrker den hudbarrieren og gør den mere modstandsdygtig. Havvand og Pink Himalaya salt tilfører balancerende og nærende mineraler, samtidig med, at de virker rensende på hudens overflade og dybt i porerne.
Fri for parabener, silikone, sulfater, udtørrende alkoholer, mineralolie og parfume.
Velegnet til kombineret og fedtet hud.
75 ml.






