Min historie

“Hej. Mit navn er Maja Kim, og jeg er indehaver af surisuri.dk
Jeg blev født i Seoul, Sydkorea og adopteret til Danmark som spæd. Mine koreanske rødder har altid gjort mig naturlig nysgerrig efter Sydkorea.”

Jeg har som voksen besøgt Sydkorea flere gange og altid har det været meget tydeligt, at de koreanske kvinder er utrolige forfængelige og gør meget for at passe og pleje deres hud. Deres mål er at opnå en perfekt fejlfri hud, og de bruger gerne op imod 12-15 forskellige hudplejeprodukter hver morgen og aften, for at sikre sig, at huden er renset fri for makeup, snavs og forurening samt tilført rigeligt med fugt, næring og vitaminer. Dette har resulteret i en enorm udvikling indenfor koreanske skønhedsprodukter, det såkaldte K-Beauty.
K-Beauty har efterhånden indtaget hele verden med storm! Alle kender BB og CC cremen, der var det første bud på K-Beauty og stammer selvfølgelig fra Sydkorea. Siden hen er der kommet mange tusinde produkter til, og fælles for K-Beauty er, at produkterne er effektive, ofte målrettet et specifikt problem og baseret på naturlige urter, planter og grøntsager. Ingredienser som vi aldrig før har oplevet i vores hudpleje. Produkterne er ligeledes prisvenlige, så alle kan være med.

Hos surisuri følger vi hele tiden den enorme trend og udvikling, så vi kan give jer de bedste og mest anmelderroste koreanske hudplejeprodukter. Produkter som allerede er elsket i hele verden af de kendte skønhedsbloggere, og I vil hurtigt opdage, at vi har prøvet, så vidt muligt, at oploade små youtube videoer sammen med produkterne. Det kan være en anmeldelse af et produkt eller en “how to”, da koreansk hudpleje åbner op for mange nye spændende og anderledes skønhedsprodukter!
Vi hos surisuri brænder for at give jer de bedste K-Beauty produkter i tæt samarbejde med vores sydkoreanske leverandører, samt den bedste vejledning til de mange produkter. Derfor er det også altid muligt at få uforpligtende vejledning af os ved at sende en e-mail, en besked på Facebook eller på Instagram.
Jeg håber, at I vil tage rigtig godt imod det koreanske skønhedsunivers – K-Beauty!
I er altid velkommen til at skrive til os på kontakt@surisuri.dk, hvis I har spørgsmål.
Kærlig hilsen
Maja Kim
Indehaver af surisuri.dk
kontakt@surisuri.dk








