

1025 Dokdo Peeling Gel
Denne skånsomme peeling gel fra Round Lab eksfolierer huden ved hjælp af en kombination af naturlige cellulosefibre, enzymer og mild lactobionsyre (PHA).
Denne trio fjerner effektivt døde hudceller, ophobet snavs i porerne og opløser overskydende talg, som bidrager til en mere glat, jævn og ensartet hudstruktur. Formuleringen er fri for hårde slibekorn og traditionelle syrer som AHA og BHA, hvilket gør den ideel til sensitiv, tør eller reaktiv hud, som har brug for en mere blid eksfoliering der skåner hudens naturlige barriere.
Peelinggelen indeholder 8 typer hyaluronsyrer, som fugter dybt og sørger for at huden ikke udtørres under peeling. Dette kombineres med lindrende panthenol, som reparerer, heler og afstresser belastet hud, mens mineralrigt havvand fra Ulleungdo Island, beskytter og styrker hudens naturlige barrieresystem.
Fri for parabener, silikone, sulfater, udtørrende alkoholer, mineralolie og parfume.
Velegnet til alle hudtyper, også sensitiv hud.
120 ml.






