Blogindlæg

Surisuri's guide til jordbærhud

Jordbær hud opstår, når porerne eller hårsækkene tilstoppes med døde hudceller, talg, snavs og bakterier. Det viser sig, som små sorte eller rødlige prikker på benene, som kan blive mørkere, hvis porerne ikke renses.

Fallback Contact
Af Demet Karaca, produktspecialist·Opdateret d. 22. august 2024
Shutterstock 1480128785 2

Få smukke og glatte ben med vores gode råd!

Strawberry legs, jordbær hud, jordbær ben – kært barn har mange navne!

Jordbærhud er en harmløs hudtilstand, men kan være en kosmetisk gene for de fleste.

Hvis du også ønsker glatte og velplejede ben, som du vil vise frem under sommerkjolen, så følg denne guide hvor vi uddyber årsagerne til jordbærhud og hvilke produkter, der er mest effektive til at mindske - og i de fleste tilfælde fjerne jordbærhud helt!

Hvad er strawberry legs?

Udtrykket "jordbærben" beskriver et prikket udseende på huden, der ligner frøene på jordbær. Tilstanden opstår, når porerne eller hårsækkene tilstoppes med døde hudceller, talg, snavs og bakterier. Prikkerne kan blive mørkere og i nogle tilfælde røde, hvis porerne er inflammeret. Tilstanden kan behandles derhjemme med gode og virksomme produkter, som vi vil præsentere i de følgende afsnit.

Eksfoliering

Det er vigtigt at eksfoliere benene regelmæssigt for at forebygge jordbærhud, da eksfoliering hjælper med at fjerne døde hudceller og blokeringer fra hårsækkene. Hvis man undlader at eksfoliere huden, kan det resultere i inflammation på grund af ophobning af talg og bakterier, hvilket kan forårsage flere rødlige prikker som giver et mere markant udseende af jordbærhud.

Eksfoliering hjælper også med at forbedre hudens tekstur og udseende ved at fremme cellefornyelsen, som kan mindske ru, tør og ujævn hud. Derfor er det en rigtig god ide at inkorporere eksfoliering som en del af ens hudplejerutine, for at opretholde glatte og velplejede ben, samt mindske forekomsten af jordbærhud på kort og lang sigt.

Nedenfor har vi lavet en oversigt med de mest effektive syrer-former til eksfoliering og dybderensning af huden.

137c4979 7357 4444 95f3 6ac8f653d2c8

Bodywash med syrer er det første step til at mindske jordbærhud. Ved milde til moderate tilfælde af jordbærhud, vil en bodywash være nok, ellers skal bodywash’en suppleres med en lidt mere koncentreret peeling, som anvendes 2-3 gange i ugen.

Følgende 3 bodywashes er både dybderensende og eksfolierende. Vælg den bodywash, som passer bedst til dine behov:

For ekstra eksfoliering af moderat til svær jordbærhud, anbefaler vi et af nedenstående produkter, som kan anvendes 2-3 gange i ugen i forlængelse af en bodywash.

Produktet fra Cosrx påføres i et tyndt lag på begge ben og skal ikke skyldes af.

Der skal anvendes 1 stk Baking Powder Pore Scrub pr. ben, hvorefter produktet masseres ind i huden med lidt vand og skyldes af.

Peeling gelen fra Anua indeholder LHA, som er ekstra skånsom til inflammerede og røde jordbærben.

Fugt og beskyttelse

Fugt er lige så afgørende som eksfoliering i forhold til at forebygge jordbærhud, da fugtniveauet har indflydelse på hudens barrierefunktion og modstandsdygtighed. Ved at opretholde hudens optimale fugtbalance reduceres risikoen for irritation, tør hud og sensitivitet, som er 3 faktorer, der ubehandlet kan forværre udseendet af jordbærhud.

Følgende 3 lotions er både fugtgivende, beskyttende og eksfolierende. Vælg den lotion der dækker dine behov bedst.

Hvis du døjer med ekstra tørre ben, der skaller eller føles ru i løbet af dagen, anbefaler vi at du supplerer med en federe lotion eller olie. Fordel gerne dine lotions så du bruger syreholdige lotions om aftenen og olierne/neutrale lotions om dagen.

Barbering

Barbering kan bidrage til udviklingen af jordbærhud, hvis det ikke udføres korrekt. Det er vigtigt at sikre, at barberingen udføres med en skarp barberhøvl i retning af hårvæksten for at mindske risikoen for indgroede hår og irritation. Det er også vigtigt at sikre, at barberingsredskaberne er rene ved hvert brug, for at undgå overførsel af gamle hudceller, bakterier og snavs. Husk at huden har brug for masser af lindring og fugtcreme efter barbering.

Til hud, der har let ved at blusse op efter barbering, anbefaler vi lindrende pleje, som går ind og dæmper irritationer og virker ekstra porerensende.

Husk solcreme

Hvis du bruger vores eksfolieringsprodukter under din hudplejerutine til at mindske jordbærhud, skal du sørge for at bruge solcreme, hvis dine ben udsættes for direkte sol når du skal udenfor. Dette skyldes, at huden bliver mere følsom overfor sollys når den har været udsat for kemisk peeling med syrer. For at undgå yderligere irritationer eller solskader, anbefaler vi et solprodukt med minimum 30SPF og gerne højere.

Hos Surisuri har vi et bredt sortiment af solbeskyttelse fra 30-50 SPF med en bredspektret formulering, der både beskytter mod solens UVA og UVB stråler. Se i webshoppen under solcremer eller spørg os til råds, hvis du er i tvivl.